Kontakt: Birger Sulsbrück
I. H. Mundts Vej 15, 1C
2830-Virum
tlf/fax:  4585 1787
mobil:  4041 0151
mail@birgersulsbruck.dk


Salsa Na’ Ma er Danmarks første rendyrkede salsaorkester, med start helt tilbage til 1979. Med en sceneoptræden fuld af bevægelse og udstråling, spreder Salsa Na’ Ma altid en glad og intens atmosfære. Stilen er rå og upoleret danse-salsa.

Som det første europæiske salsaorkester blev Salsa Na' Ma allerede i 1983 inviteret til at turnere på Cuba. Salsamusikkens fødeø var igen i 1999 vært for orkesteret. Denne gang var det orkesterets 20 års jubilæum der var på programmet, fejret i flot stil med koncerter sammen med bands som N.G. la Banda og Conjunto Chappottín. Det kræsne cubanske publikum tog endnu engang varmt imod Salsa Na’ Ma, der samtidig benyttede opholdet til at indspille CD'en
- Salsa Na’ Ma in Cuba
.

I 2004 fejrede orkesteret sit 25 års jubilæum ved en række koncerter landet over, bl.a. ved Copenhagen Jazz Festival. Dette var også året for en vigtig ændring i orkesterets besætning: De tre cubanere Humberto Gomez Vera (bas), Ernesto Manuitt (sang) og "Charli" (fløjte og sang) samt trompetisterne Peter Kehl og Peter Marott blev en flot forstærkning af bandet.

Salsa Na´ Ma ledes stadig af percussionisten Birger "Krølle" Sulsbrück, der via sine mange internationale kontakter har fået Salsa Na´Ma ud og spille koncerter over hele Europa sammen med internationale navne som Tito Puente, Mongo Santamaria, Los Van Van og Arturo Sandival. Bandet har medvirket ved festivaler som “Fiesta de Salsa” i Köln, “Jazz Jamboree” i Warszawa, ”Jyväskylä Summer Jazz Festival” i Finland, ”Telemark Folkemusik Festival” i Norge og "Gotland Jazz Festival" i Sverig. I Danmark bl.a. Copenhagen Jazz Festival '04, Copenhagen Salsa Festival, Midtfyns Festival og Skanderborg Festival.

Orkesteret har udgivet pladerne: Salsa Na’ Ma, Diferente, Salsa Na’ Ma in Cuba og er også repræsenteret på CD'erne World Music - Music from Denmark 1997 og 2001.

Birger Sulsbrück
Elvio Bravo
Ernesto Manuitt
Lazaro “Charli” Ibañez
Humberto Gomez Vera
Rune Thorsteinsson
Rodrigo Labarca
Ethan Weisgard
Peter Kehl
Peter Marott
Peter Dahlgren

: Congas, coro & percussion
: Lead vocal, tres & percussion
: Lead vocal & percussion
: Vocal & fløjte
: Bas
: Piano
: Bongó
: Timbales
: Trompet
: Trompet
: Trombone